onsdag den 23. april 2008

ting 10: Flickr

Det er da en imponerende samling billeder man kan finde her. Ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til, men det er selvfølgelig rart at vide at siden findes. Man kan da også finde et billede af hvad som helst, ser det ud til. Jeg kan dog ikke forstå, at folk lægger deres private fotos ud. Dem kan man da godt holde for sig selv.

tirsdag den 15. april 2008

9.ting: Picasa: leg med billeder

Jeg må sige, at det var en af de lidt sværere opgaver. Jeg har i hvert fald brugt noget mere tid på den end de foregående. Men det var spændende at lære billedredigering at kende og det er helt sikkert en ting man kan bruge i det "virkelige" liv. Jeg skal helt sikkert hjem og downloade "Picasa" til min egen computer. Så kan man sidde og sysle med sine billeder i de lange mørke vinteraftener:-)

torsdag den 10. april 2008

LibraryThing

Det var en rigtig sjov ting at prøve, jeg hyggede mig meget med at lave den og gå på opdagelse på siden. Nu er det ikke fordi jeg mangler inspiration til læsestof, det kan man ikke når man bevæger sig på et bibliotek dagligt!!! Der har man ofte det modsatte problem, at man bliver fristet af spændende bøger hele tiden. Men hvis man mangler inspiration er det en rigtig god ide at bruge "LibraryThing" .

torsdag den 3. april 2008

del.icio.us

Jeg kan godt se formålet med denne tjeneste og den er rigtig anvendelig, hvis man arbejder på mange forskellige computere. Det er nu ikke en af de ting, jeg har brug for at benytte, men en okay ting alligevel.

tirsdag den 1. april 2008

Chat!

Så kom turen til chat-programmerne Messenger og Google Talk. Messenger kendte jeg til i forvejen, men havde faktisk ikke hørt om Google Talk før. Efter at have prøvet dem begge, kan jeg nu konkludere, at jeg helt klart foretrækker Messenger. Den er mest brugervenlig og så er det jo nok også den de fleste bruger. Så jeg vil da ikke afvise, at det er en ting jeg vil benytte mig af i fremtiden. I min fritid, selvfølgelig!!!!