torsdag den 18. september 2008

Ting 21: Arto


Jeg har faktisk "levet" med Arto i mange år nu. Forstået på den måde at jeg har to store børn, som begge har været/er brugere af Arto. Den ældste, Jeppe (20 år), var kun aktiv i kort tid på Arto. Det var slet ikke noget for ham og han mener den dag i dag at siden burde lukkes!!! Den yngste, Sille, (16 år), er derimod en meget ivrig bruger af Arto. Hun bruger den især som et socialt redskab, til at holde kontakt med venner og bekendte, når mobilen ikke er nok!!

Min egen holdning til Arto.dk er overvejende positiv. Jeg synes, det er en spændende portal, med mange muligheder for de unge. Den negative side af Arto, er selvfølgelig den mulighed den giver for "børnelokkere" og mobning. Heldigvis er der overvågning på. Jeg ved ikke om den er effektiv altid, men Jeppe "meldte" engang en anden bruger for chikane og han blev stoppet.

Min holdning er at Arto.dk er for store børn og unge. Som voksen er der andre muligheder, f.eks Facebook, som jeg betragter som en slags Arto for voksne. Så lad de unge ha' deres Arto i fred, så kan vi andre hygge os med Facebook og dens herligheder!!!

torsdag den 11. september 2008

Ting 20: Facebook

Endelig en ting som jeg vil tillade mig at springe over, eftersom jeg har haft en profil på Facebook i flere måneder.
Mange betragter nok Facebook som noget pjat og der er da også mange fjollede applikationer, men dem kan man jo bare springe over. Personlig er jeg meget glad for Facebook, da jeg er kommet i kontakt med gamle venner, bekendte, skolekammerater, samt familie jeg ikke ser så meget til. Jeg synes det er hyggeligt, at man kan følge lidt med i deres liv, se billeder osv.

torsdag den 4. september 2008

19. ting: Google Docs

Google docs var et positivt bekendtskab. Let at gå til og meget brugbar, hvis man f. eks laver en opgave sammen med andre. Måske er det ikke et værktøj jeg får meget brug for, men det er smart at kende til det, for hvanuhvis....

Regnearket kiggede jeg bare lidt på, da det overgår min fantasi, hvad jeg kan bruge det til!!

Ting 18 ekalender + e-Boks

Endelig kom vi igang med 23 ting igen. Og så var der endda hele to opgaver i den 18. ting. De var til gengæld ikke særlig svære at lave, så det var helt fint.
Jeg kan godt se at e-kalenderen er et godt værktøj, især hvis man har mange eksterne samarbejdspartnere, hvilket jeg ikke ligefrem kan prale af!!Endvidere forudsætter det selvfølgelig, at de også er registreret. Så jeg tror bare jeg klarer mig med vores outlook-kalender, hvis det bliver nødvendigt.

E-boks derimod er noget vi alle får brug for på et eller andet tidspunkt, da der med tiden vil være flere og flere ting, der ikke bliver tilsendt pr. brev.

Det er rimelig nemt at åbne en e-boks. Jeg valgte at bestille Den fælles pinkode, selv om jeg har både netbank og Digital Signatur, idet de er bundet til min hjemme-pc. Pinkoden kom meget hurtigt og så var det en smal sag at blive oprettet. Samme dag som jeg havde oprettet min e-boks fik jeg post i den. Så det virker fint!!